Gå til indhold

Stressreaktionen

Hvad sker der i kroppen, når du bliver stresset – og hvordan finder den tilbage til ro?

1 · Om stress

En naturlig reaktion

Stress er kroppens svar på udfordringer og trusler – både fysiske og psykiske.
Om reaktionen hjælper eller skader, afhænger især af, hvor længe den varer, hvor kraftig den er, og om du har mulighed for at restituere bagefter.

Belastning og præstation Kurven stiger med belastningen, mens stressen er præstationsfremmende. Ved for stor belastning falder den igen, først præstationshæmmende og til sidst helbredshæmmende. PRÆSTATION BELASTNING → Præstationsfremmende Præstationshæmmende Helbredshæmmende

Lidt stress skærper fokus og ydeevne. Bliver belastningen for stor, falder præstationen igen – og står den på længe uden pauser, begynder den at slide på helbredet.

Hvor grænsen går, er forskelligt fra person til person. Reaktionen afhænger ikke kun af belastningen, men også af, hvordan du vurderer den, og hvilke ressourcer du har til at håndtere den. Derfor reagerer to mennesker forskelligt på den samme situation.

2 · Når alarmen lyder

Speeder, udholdenhed og bremse

En trussel eller et krav sætter to systemer i gang i hver sit tempo. Et tredje system bringer kroppen tilbage til ro.

Nervesystemet Sympaticus

Speeder · sekunder

  1. Hjernen (mandelkernen og hypothalamus) opfatter faren.
  2. De sympatiske nerver sender signalet ud i kroppen.
  3. Binyremarven frigør adrenalin og noradrenalin.
  4. Puls, blodtryk og årvågenhed stiger.
Stress aktiverer sympaticus: hjertebanken, skærpet opmærksomhed, hurtigere reaktionsevne, højere blodtryk, irritabilitet, søvnbesvær og nedsat fordøjelse.

Hormonsystemet HPA-aksen

Udholdenhed · minutter til timer

  1. Hypothalamus signalerer til hypofysen.
  2. Hypofysen signalerer til binyrerne.
  3. Binyrebarken frigør kortisol.
  4. Kortisol frigør energi, dæmper betændelse og holder beredskabet oppe.
Kortisol: på kort sigt mere energi og blodsukker, mindre smerte og betændelse og højere blodtryk. På lang sigt dårligere søvn, hukommelse og koncentration, højere blodsukker og fedtophobning om maven, svækket immunforsvar og tab af muskelmasse.

Nervesystemet Parasympaticus

Bremse · når der er ro

Sænker puls og blodtryk, giver roligere vejrtrækning, afspændte muskler og bedre fordøjelse – og giver kroppen tid til restitution og genopbygning.

Støttes af: rolig vejrtrækning, motion, meditation, pauser, søvn, natur og relationer.

Se, hvad der virker mod stress

Hvile aktiverer parasympaticus: restitution, bedre fordøjelse, lavere puls og lavere blodtryk.

3 · Stress i kroppen

Organerne – kortvarigt og langvarigt

På kort sigt hjælper reaktionen dig med at præstere. Står den på i uger og måneder, vender effekten.

Organ
Når alarmen lyder
Når stressen står på længe
Hjernen
Når alarmen lyderMandelkernen (amygdala) opfatter faren. Du bliver skarp, vågen og fokuseret.
Når stressen står på længeHukommelses- og koncentrationsbesvær, dårlig søvn, uro og nedtrykthed. Tankerne kører i ring.
Hjertet
Når alarmen lyderSlår hurtigere og kraftigere, så ilt og energi pumpes ud til muskler og organer.
Når stressen står på længeHjertebanken og høj puls. På sigt øget risiko for hjertesygdom.
Blodkar
Når alarmen lyderTrækker sig sammen og leder blodet til hjerte, hjerne og store muskler. Blodtrykket stiger.
Når stressen står på længeForhøjet blodtryk, der belaster karvæggene og på sigt øger risikoen for åreforkalkning.
Vejrtrækning
Når alarmen lyderLuftvejene udvider sig, og du trækker vejret hurtigere og dybere.
Når stressen står på længeOverfladisk, høj og anspændt vejrtrækning. Kan føles som åndenød eller trykken for brystet.
Mave og tarm
Når alarmen lyderFordøjelsen sættes på pause: mundtørhed, »sommerfugle« eller kvalme.
Når stressen står på længeMavesmerter, ændret appetit, oppustethed og uro i maven.
Muskler
Når alarmen lyderSpændes op, klar til kamp eller flugt.
Når stressen står på længeSpændinger i nakke, kæbe og skuldre, spændingshovedpine og træthed, der ikke forsvinder med hvile.
Stofskifte
Når alarmen lyderSukker og fedt frigøres som hurtigt brændstof.
Når stressen står på længeKan bidrage til højere blodsukker, fedtophobning om maven og tab af muskelmasse.
Immunforsvar
Når alarmen lyderBetændelsesreaktioner dæmpes kortvarigt.
Når stressen står på længeSvækket immunforsvar: flere infektioner og langsommere heling.
Følelser og adfærd
Når alarmen lyderAnspændthed, utålmodighed og øget årvågenhed.
Når stressen står på længeIrritabilitet, tristhed, tilbagetrækning fra andre og ofte mere kaffe, alkohol eller tobak.

4 · Over tid

Hvorfor restitution tager tid

Med pauser falder stressniveauet tilbage efter hver belastning. Uden restitution ophobes belastningerne, til stressen bliver symptomgivende.

Stressniveau over tid Med pauser falder stressniveauet tilbage efter hver belastning. Uden restitution ophobes belastningen trin for trin, indtil den krydser tærsklen for symptomer. STRESSNIVEAU TID Tærskel for symptomer Med pauser Uden restitution

Når termostaten kommer ud af takt

Normalt regulerer kortisol sig selv som en termostat: Når niveauet stiger, får hjernen besked om at skrue ned. Ved langvarig stress bliver denne regulering mindre præcis, så kortisolniveauet og dets naturlige døgnrytme kommer ud af balance. Det tager tid for kroppen at finde sin rytme igen.

Bedring kommer – men når tærsklen først er overskredet, tager det længere tid.

Se, hvad der virker mod stress

Kort fortalt

Fem ting at tage med

  1. Stress er en naturlig, biologisk reaktion.
    Det er ikke et tegn på, at der er noget galt med dig.
  2. Varigheden afgør effekten.
    Kortvarig stress skærper; langvarig stress slider.
  3. Kroppen har en speeder og en bremse.
    Det afgørende er ikke at undgå stress, men at finde en bedre balance mellem dem.
  4. Ved langvarig stress svækkes kroppens egen regulering.
    Derfor tager restitution tid.
  5. Du kan selv påvirke balancen.
    Med pauser, søvn, rolig vejrtrækning, motion, meditation med mere.